Mt. Fuji

Mount Fuji er Japans helligste bjerg og med sine 3776 meter det højeste i kejserdømmet, hvilket gør det til et tilflugtssted for japanere og turister der ønsker at nyde udsigten fra toppen. De fleste går op i løbet af natten, så toppen nås omkring klokken 04:30, til solopgangen.

En lysende slange i natten

Klokken er lidt omkring 21:30, da kursen sættes mod toppen af Mount Fuji fra 5.th Station. En lille flok japanske vandrer og nogle udenlandske turister begyndte samtidigt opstigningen og vi blev enige om at følges lidt af vejen. Så fra at være alene på var til toppen, blev vi en lille gruppe på fem. Nogle normænd og kiwier, så med pandelamper på hoved og et stille tempo kom toppen nærmere. De andre blev forladt ved en af bjerghytterne så de kunne få lidt svøn, men da jeg var godt udhvilet forsatte jeg mod toppen. Så med vindens lyde, den medfølgende kulde og mørket samt en stjerneklar himmel, blev den lysende slange nået efter den sidste bjerghytte, hvor turgrupperne, der havde sovet i hytterne igen, var på vej mod toppen. Omkring 04:15 kom toppen til syne og med videns susen i håret og ansigtet var der kun at vente på at solen skulle titte frem, hvilket den gjorde omkring 04:37. Så med hansker og hætte over hoved kunne strålerne og udsigten udover de omkringliggende Southern Alps nydes fra toppen af Japan.

Nedstigningen gik noget nemmere end opstigningen og her kunne udsigten nydes ned over Kawaguchi-Ko, hvilket gav et strålende billede af søerne og bjergene omkring Mt. Fuji. Så godt nede igen om end lidt støvet, efter let trav, hvor tyngdekraften havde været en stor hjælp blev bussen tilbage til Kawaguchi-Ko igen nået.

Overraskelser i Kawaguchi-Ko

Dagene forinden har budt på afslapning, med en lille tur op til Mt. Tenjo for at få den bedste udsigt til Mt. Fuji. Men da det var overskyet var der ingen succes, hvilket resultere i en lille morgentur halvvejs op til lookoutet efterfølgende morgen og denne gang med succes og dagens første solstråler på Mt. Fuji.

Mt. Tenjo var også stedet der skulle byde på en af de største overraskelser. Efter en tur til toppen kunne jeg gennem træbevoksningen se to hvide skikkelser, der kunne ligne et par danskere, og ganske rigtig der kom Lars og Frederik til syne (et par medstuderende fra A&D), der i deres søgen efter bjørne og lookoutet fandt mig. Jeg var godt nok blevet advareret af Kasper og Andreas, der trillede ud fra Kawaguchi-Ko station, da jeg ankom tidligere på dagen, men havde ikke forventet at møde dem der ved det lille ishus og kabelbanen på toppen.

Så aftenen blev tilbragt i deres selvskab over et med et par kolde øl og udsigten til Mt. Fuji, hvor der så ellers blev delt ud af den forgangne uges rejse erfaringer i Japan.