“ Is the press freedom in Myanmar bigger then in Singapore and Malaysia…? ”

I am once again finding myself in-between the crowd of the attendees to this full-day program of the Freedom Festival 2015. It is Saturday and the theme is Southeast Asia, with movies from Singapore, Indonesian and Myanmar. The festivals underlining title Dare to Document and UNSEEN, UNHEARD, UNTOLD is clearly present today, as the first movie, 1987: Untracing the Conspiracy is telling the story of how 22 people were arrested under Singapore’s Internal Security Act (ISA) and accused of being Marxists. Two shorter movies: Away from Ayah and Apa Khabar Potehi? Were telling the story of a son an his relationship to his farther prisoned in Singapore. The later showing how the Chinese puppet culture in Indonesia is on its way to extinction. The Last movie Across was telling the story of Myanmar and the Shwe Gas Pipeline Project, which links the state of Rakhine (Myanmar) with China. The movie was focusing on the local communities and how these are and will be affected by the project. Each movie was followed by a discussion with the director and questions from the audience, most of the times concerning press freedom. And yes, according to the World Press Freedom Index of 2015 is the press in Myanmar (144) more freely to speak than the press in both Malaysia (147) and Singapore (153).

The neighborhood
Not far from the Jaya One (Pataling Jaya), where the Freedom Festival was taking place, is Shalini Ganendra Fine Art located. A gallery residence located at the end of a residential street exhibiting Malaysian and South East Asian Art. The gallery is designed by the Malaysian architect Ken Yeang and using sustainable features, such as a solar chimney for natural ventilation.

Forgetting the past?
The commuter train from KL Sentral is slowly approaching Seremban, a city located 64km southeast of Kuala Lumpur. I am on my way to explore this city, which according to Lonely Planet should have two museums and some old buildings, where the reference to the traditional curved roofs of the Minangkabau people are present.

First stop along the road is King George V School, a former colonial academic institution, which still servers as school today.

I am following the small path which goes along the lakes in Lakes Garden, next stop is the Kompleks Kraf Negeri Sembilan build in 1912 and have previously housed the British Resident Captain Murray and a exhibition of local arts and crafts. However it seems closed those days. Looking through the windows reveals that the place or some of the rooms have been on fire. A bit disappointed and surprised. I am walking to the next building on the road the State Library, which is designed by the architect B.P. Hubback. Hubback is the architect behind many of Kuala Lumpurs historic buildings, such as Masjid Jamek. The building is in badly shape and it is clear, that it has not been used for a while.

On the way back to the train station, I am passing by the Liesheng Temple (Taoist temple) and the Church of the Visitation, were a service is in progress. The final stop the tour today is Muzium Negeri, my main reason for going to Seremban, as the museum has two original pieces of architecture dating back form 1870; The Timber Ampang Tinggi Palace and the Rumah Negeri Sembilan.

Tirsdag var de fleste skoler i Kuala Lumpur lukket da Air Pollution Index’et nåede op tæt på de 200. Ved en API på over 150 har skolerne ikke længere lov til at fortage udendørs aktiviteter og ved en API på 200 lukker de fleste skoler. Så med en kraftig tåge af røgen fra skov afbrændinger formentlig i Indonesien (haze) nåede API’en for Kuala Lumpur mandag aften op tæt på de 180 med en forventning om at nå de 200 tirsdag. Luftforureningen skyldes de store skovafbrændinger som foretages i Indonesien, Så når vinden er den rigtige (forkerte) retning passer røgen Malaccastrædet og lægger sig over den Malaysiske halvø med Kuala Lumpur og Singapore som en tyk tåge af forurenet luft. Luftforureningen måles ved et Air Pollution Index på en skala fra 0 til 300:
– 0-50           Good
– 51-100      Moderate
– 100-200    Unhealthy
– 200-300    Very Unhealthy
– > 300         Hazardous

Luftkvaliteten bliver derfor konstant monitoret af det Malaysiske Department of Environment, hvor de seneste målinger kan ses via deres hjemmeside.

Onsdag den 16. september, Malaysias national dag, eller Malaysia Day, som den også kaldes, kom luftforureningen igen ned på et mere moderat niveau omkring de 80 – 90. Med endnu en fridag gav dette en oplagt mulighed for at udforske byen, denne gang Kuala Lumpur City Gallery. However med en ny demonstration på trapperne denne gang af den mindre fredelige af slagsen var Merderka Square og City Gallery lukket af en del politi. Heldigvis var det nationale tekstil museum (The National Textile Museum) overfor Kuala Lumpur City Gallery åben. Her vises tekstiler og disses fremstilling gennem film, billeder og udstillede værktøjer, spændende. Fra museet og Merderka Square er der ikke langt til Lake Gardens, hvor blandt andet den nationale moske og Islamic Arts Museum ligger. I denne omgang blev det kun til en tur på Islamic Arts Museum, der efter sigende skulle være en af de bedste islamiske kunstudstillinger i verden. Her findes både bøger, mønter, smykker, tekstiler og ikke mindst en samling af arkitektur modeller for forskellige moskeer i verden. Modellerne giver dermed et godt billede af hvordan lokale byggeskikke rundt om i verden har været med til at forme landenes moskeer. Med Lake Gardens liggende lige ved siden af museet stod resten af dagen på en gåtur gennem parken ved endestation ved KL Sentral. Lake Gardens byder blandt andet på en Deer Park, forskellige blomster områder og mindre søer. Her er der også mulighed for at spotte firben.

Sidste uge bød også på film, denne gang en screening af filmen Merchants of Doubt, der fortæller om hvordan store internationale virksomheder og lobbyisme i visse tilfælde har været med til at forme debatten om global opvarmning.

Weekenden bød på en tur til Batu Caves og omkringliggende seværdigheder. Batu Caves ligger ca. 13km nord for Kuala Lumpur og kan nås med lokaltoget KTM Komuter. Batu Caves blev opdaget for omkring 120 år siden og ligger for enden af en trappe med 272 trin. Hindu tempel er karakteriseret ved en statue af Murunga (Lord Subramaniam) der pryder indgangen for enden af trappen og de mange aber der opholder sig på trappen. Denne formiddag var der også en del spisende aber. Turen ned af trapperne førte mig videre til Dark Cave. Dark Cave er et grotte forløb, hvoraf en del kan beses på en ca. 45 min lang rundtur, der giver et godt indblik i hvilke dyr der er at se, samt historien om grotten og nogle af klippeformationerne. Nede af trapperne ingen og på vej mod togstationen ligger Ramayana Cave der med sine hindu figurer minder lidt om et eventyrland.

Aftenen og den efterfølende dag stod den på film. Lørdag var der nemlig en screening af Ai WeiWei’s anden film, som jeg var blevet gjort opmærksom på af Michael fra kontoret. Screeningen fandt sted i en kælder (der åbenbart også var en dance club) som var mulig at komme til gennem en næsten usynlig dør i lobbyen. Det er ikke uden grund at stedet hedder Under9. Da screeningen var færdig kiggede vi lidt rundt i området, hvilket førte os til et Bollywood sted og en lille art gathering arrangeret af Heineken, hvor der blev kigget på udstillede værker og drukket billige øl.

Den efterfølgende dag gik turen til Pataling Jaya hvor dette års Freedom Festival screenede den danske film The Human Scale. Dette års tema for filmfestivalen er Dare to Document og viser en del dokumentar film fra Sydøstasien. The Human Scale blev introduceret af den danske ambassadør her i Kuala Lumpur og efterfulgt af en lille diskussion og debat om emnet. I debatten deltog blandet andet en fra Penang Instituttet der viste hvordan de havde mappet George Town og foreslået forbedringer for gående og cyklende, hvilket kan ses på mygeorgetown.com.my. Filmen kan varmt anbefales, denne fortæller i fem afsnit om hvordan byerne kan ændres fra et nuværende bilorienteret syn til et mere gå og cykelvenligt miljø, og tager udgangspunkt i Jan Gehl’s studier og litteratur. Den viser dermed hvordan infrastrukturen er med til at forme vores bevægelsesmønster og hvordan dette kan ændres som følge af infrastrukturelle ændringer.

Forrige uge stod blandt andet på den danske film Jagten, eller The Hunt, som den hedder på engelsk. En af barerne, Pisco Bar i Bukit Bintang, viste nemlig den danske film i et samarbejde med den danske ambassade. Her blev det også til et gensyn med ambassade praktikanterne og anekdoter fra den forgangne uge blev udvekslet.

Weekend bød bandt andet på Peoples Merdeka Exhibition. Udstillingen vidste forskellige billeder, artikler fra anden verdenskrig mest japanske, en plakat udstilling, en optræden omkring Malaysias vej mod selvstændighed udført af en skole klasse og andre foredrag. Udstillingen var arrangeret af The Heritage and History Club (MHHC) og blev huset i lokaler nær Kuala Lumpur City Center, hvilket også omfattende en mere traditionel hytte i træ. Med monorailen tæt ved var det oplagt at tage turen til National Gallery of Visual Arts og Titiwangasa Lake. Da den nærmeste station var Titiwangasa var det jo en oplagt mulighed at gå de små to kilometer til museet, men igen Malaysia er ikke bygget for gående. Som fodgænger er du omgivet af tresporede vejene med kun et frimærke at gå på, hvis du er heldig, så det er med at holde øjne og øre åbne.

The National Gallery of Visual Arts vidste blandt andet lokal kunst fra malere. Ved siden af museet ligger Istana Budaya Wpkl og Lake Titiwangasa. Istana Budaya er et teater for preforming arts. Bag dette ligger Lake Titiwangasa, hvor man i ro for bilerne larm kan få en tur rundt om søen med glimt til Petronas Towers og KL Tower.

Tiden flyver og hverdagen er så småt ved at flade på plads. Ind til nu har jeg boet midlertidigt tæt ved Bangsar station, ca. 4km fra kontoret, i noget der kunne minde om et hostel. Udmærket, stille og roligt sted, hvis man er rejsende, men ikke, som et sted for ophold af længere varighed. De forgangne uger er derfor blevet brugt til at finde en mere permanent bolig, men også deltage i sociale begivenheder. For eksempel var Gregers kommet i kontakt med efterårets praktikanter på den Danske ambassade. Så en af aftenerne stod den på kinesisk mad og et par øl, tilfældig vis Carlsberg, som også har en stor markedsandel. Middagen foregik på en af de mindre kinesiske restauranter / gadekøkner i Bukit Bintang området. Så aftenen stod på god mad og hyggeligt selvskab, der spredte sig over forskellige brancher, da det omfattede Gregers (IEN), de tre danske ambassade praktikanter, en praktikant fra den norske ambassade, to fra DONG Energy og så Mickey (der har halv danske / kinesiske rødder og for tiden praktikant hos IEN). Så efter en dejlig kylling suppe, fisk, kylling, ris og lidt grønsager af kinesisk stil, blev desserten til et mere lokalt foretagende. Vi skulle nemlig prøve durian frugten. Durian frugten kommer fra dette sydøstasiatiske område og er kendetegnet ved sin kraftige duft, eller rettere lugt. For når den pikkede skal først er åbnet, minder dens lugt lidt om kloak eller noget i den stil, ikke noget der appellere til appetitten. Dog kaldes den også for ”The King of Fruits”, så det måtte jo prøves, hvilket også var en positiv overraskelse. Da den ikke var så slem, som jeg havde frygtet og var blevet fortalt. Dog vil jeg nok prøve den i form af is næste gang.

Dagen efter var det så tid til film nemlig dokumentaren ”The True Cost” afholdt af MESYM. MESYM arrangere blandt andet filmaftner, hvor der efter filmen er en lille debat om denne og dens tema, samt et eventuelt interview med instruktøren, hvis dette er muligt. Filmen fokuserede på tøjbranchen og fabrikkerne i Bangladesh med fokus på den fabrik der styrtede sammen for et par år siden. Så spændende at se den i en asiatisk kontekst, når man nu kender lidt af diskussion omkring dette emne i Europa.

Weekenden bød på lidt mere kontroversielle begivenheder blandt andet ”Bersih 4.0”. Bersih 4,0 er den fjerde demonstration afholdt mod den nuværende regering og Malaysias premierminister. Bersih tilhængerne ønsker et frit og demokratisk Malaysia, deraf navnet Bersih der betyder ren på malay. Da demonstrationerne går imod den nuværende premierminister og regering, er de foregående da også endt med tåregas og vandkanoner, men denne gang gik det mere fredeligt. Så denne lørdag eftermiddag mødtes jeg med et par af kollegaerne før vi slog os til demonstrationen og gik mod Merdeka Square, eller rettere en forplads, da demonstrationen ikke måtte komme ind på Merdeka Square. En interessant måde at se Kuala Lumpur på og en given mulighed for gå på nogle af byens tresporede hovedveje, der normalt er fuld af biler.
Mandag den 31. August var Malaysias national. Forberedelserne kunne da også tydeligt ses, da jeg om søndagen var forbi KLCC for at se Petronas Towers og KLCC Park. Kuala Lumpur skulle efter sigende, være en af de grønneste byer i Sydøstasien, grundet byens mange parker.

Mandagen blev det så til nationaldagen, der normalt fejres med en parade på Merdeka Square, hvilket det også var i år. Så denne dag blev kursen igen sat mod Merdaka Square, for at kigge på festlighederne og optoget. Men da jeg dagen forinden også havde været ude at få nogle øl med en kollega og fejeret national dagen i Bukit Bintang, kom jeg ikke af sted før hen på eftermiddagen. Så da jeg nåede Merderka Square var oprydningen allerede igen. Så her var der ikke meget andet at se end lidt militært isenkram, en blomster dekoration, pladsen og et flagrende malaysisk flag i vinden.

Som tiden dog flyver, for snart to år siden var jeg lige hjemvendt efter et par måneders rejse i Japan og Sydkorea, nu er kursen så igen sat mod Asien. Denne gang Sydøstasien, for et mere permanent ophold, nemlig for at arbejde og prøve kræfter med bæredygtighed i Malaysia og omegn.

Torsdag den 20. August var det så tid til at sige farvel til Danmark, familie og venner,for at sætte kurs mod Malaysia og Kuala Lumpur. Gennem min vejleder på universitet var jeg nemlig kommet i kontakt med et konsulentfirma for bæredygtigt byggeri i Malaysia og Sydøstasien med base i Kuala Lumpur, IEN Consultants. Omkostningsbevidst som man nu er og uden at skele til rejsetiden, gik turen derfor først mod vest (Manchester), så mod Sydøst (Hong Kong) og endelig mod sydvest igen med Kuala Lumpur som endestation.

Vel ankommet til KL og efter at have fundet kontoret, var det så tid til at sige goddag til de nye kollegaer og blive introduceret til den kommende uges arbejdsopgaver, før eftermiddagen ville stå på et debatoplæg ude i byen. Så efter godt 22 timer i fly og et kold bad, stod eftermiddagens program på debat om Malaysias energiforsyning: Does Cheap Oil Weaken The Case For Energy Efficiency? Heldigvis havde jeg sovet lidt på flyet, men må nok ærligt tilstå, at jeg ikke kan referer alle detaljerne fra debatten. Heldigt at den blev optaget, og nok vil være tilgængelig på nettet i fremtiden (http://www.businesscircle.com.my/section/industry-speaks/).
Aftenen stod så på en velkomstmiddag med et par af kollegaerne, Gregers (Managing Director), Regina (Associate), Michael (Consultant) og Stephanie (en bekendt af Gregers). Dette på en cafe/bar nær KL Sentral, placeret på øverste etage med en udmærket udsigt ind over KL.

Efter velkomstmiddagen og en lang rejse blev det tid til at finde hjem og slå brikker. Eneste lille men var dog, at jeg ikke havde noget sted at bo. Jeg havde nemlig ikke fået tjekket op på bolig inden afrejse, så efter at have sendt en mail til Gregers ved afrejse i Billund, fik jeg svar i Manchester, om jeg ville have det værelse, som var sendt i en tidligere mail. Problemet var dog, at et eller andet var gået galt, så havde aldrig modtaget denne mail. Så jeg sagde god for værelset, før jeg gik om bord på det næste fly ud af Europa til Hong Kong. Så i Hong Kong blev der skiftet fly og tjekket mail, svar: Desværre værelset er udlejet, men vi finder på noget. Men hva, det er jo ikke første gang, man står i den situation. Første og anden nat blev derfor tilbragt på Hotel Soleil i hjertet af Bukit Bintang og Changkat (et restaurant/cafe/bar gademiljø, der får en til at mindes gaden i Aalborg) med udsigt til Petronas og KL Tower.